Hesselbjerg

1. Indledning

Hesselbjerg var engang en lille landsby i Blistrup sogn i Holbo Herred, der omtrent svarer til den nuværende Gribskov kommune. I dag kender de fleste Hesselbjerg som Rågeleje, men indtil år 1900 var Rågeleje kun det lille fiskerleje Roggeleje eller Roveleie, der ligger omkring Højbro Å’s udløb i Kattegat på begge sider af grænsen mellem Blistrup og Vejby sogne.

Efter indledningen findes generelle afsnit om
folketællingerne, kirkebøgerne, matriklerne med matrikelkort samt mere specifikke afsnit om familierne med reference til folkene i folketællinger 1787-1901.

Derefter følger familierne på gårdene Damgaard, - Egemosegaard, - Rørmosegaard, - Brønsholmgaard, - husmandsfamilierne på matr.6, - matr.7, - matr.8, - matr.9, - og familierne i huse uden jord: skomageren, - tingmanden, - Unge Peder Olsen, - Ingemanns familie, - 1.tilflytterfamilier, - 2.tilflytterfamilier og almisselemmer
samt lidt om gårdenes tjenestefolk, - husmændenes bierhverv, - børnedødelighed, - navne
og til sidst mine kilder for Hesselbjerg version 2015.

I starten af 1900-tallet opførtes nogle mondæne sommerboliger og et badehotel oven for den smukke kystklint. Fra midten af 1900-tallet blev sandfygnings- og landbrugsjorden længere mod syd udstykket, og hele den lille landsby Hesselbjerg forsvandt. Som en del af markedsføreingen af området blev der endda opsat et vejskilt ved Hesselbjergvej syd for Hesselbjerg med Rågeleje-navnet. Kun vejen til nabolandsbyen Bakkebjerg, Bakkebjergvej, fik lov at beholde et skilt med navnet Hesselbjerg.

Det er oplysninger om den gamle landsby Hesselbjerg, der i 1700- og 1800-tallet kun havde 4 gårde og 6-8 huse, og især folkene i dem, som jeg vil finde frem ud fra de folketællinger, kirkebøger og matrikelkort, som jeg har kunnet finde på internettet.

Kortet fra 1814 viser Blistrup sogn og dets landsbyer som landbrugsland. Langs med Kattegat lå Smidstrupsand og Udsholtsand, ikke -strand, men især i Hesselbjerg lå sand langt ind i landet. Kun fiskernes huse i Rågeleje længst mod vest lå helt ude ved kysten.

Det tilsvarende kort fra nutiden viser at halvdelen af sognet nu er bebygget med huse og især sommerhuse i et 1-2 kilometer bredt bælte langs kysten.

Denne tegning af Franz Sedivy (1864-1945) fra 1915 viser kysten mellem Rågeleje i vest (til venstre) og Store Orebjerg mod øst. Bebyggelsen var koncentreret mellem klinten og Store Orebjergvej. Nederst i midten ses Tuemosen, der nu kaldes Åkandesøen. (kilde: Wikipedia)

1.1 Folketællingerne

Landsbyen Hesselbjerg havde i 1800-tallet omkring 60 indbyggere, der fordelte sig således på gårde, huse, familier og beboere:

Ved folketællingerne optaltes hver husstand/familie samlet. I 1787 var der 14 familier (løbenr. 92-105 i sognet). Gårdenes husstande er nr. 92-95, husstande med jord nr. 96, 97, 99 og 105. Resten er husstande uden jord. Familierne fik (desværre) andre numre i de følgende KIP-registreringer af folketællingerne.

I 1771 blev der foretaget en begrænset folketælling, nemlig en registrering af alle mandlige familieoverhoveder i Sjællands Stift. Den kaldes Oeders Efterretninger, fordi den blev iværksat af G.C.Oeder, der nogle år tidligere var blevet kaldt til landet fra Nordtyskland for at anlægge Botanisk Have og fik udgivet Flora Danica, men også interesserede sig for at forbedre bøndernes levevilkår. Derfor indkaldte han i Struensees tid data fra alle sogne øst for Storebælt. I Blistrup sogn blev der talt 164 familiers mandlige overhoveder, ja selv de 23 enker, hvoraf endda én holdt gård og en anden kro, er kun nævnt ved deres afdøde mænds navne! Jeg kan godt genfinde de 4 gårdmand og 6 husmænd fra Hesselbjerg i det udsnit der vises senere. Efter Struensees fald i 1772 blev Oeder forflyttet til Oldenborg, men arbejdet med landbrugsreformerne fortsatte i resten af århundredet med greverne Reventlow som de store inspiratorer.

Der er ikke angivet landsbynavne i Oeders Efterretninger, men familieoverhovederne angives med fæstebønderne først, dernæst husmænd, daglejere, og til sidst betlere og almisselemmer. Jeg kan genkende de 4 gårdmænd og nogle af husmændene fra Hesselbjerg. Morten Olesen (lbnr 112) er fra Bakkebjerg, og fiskerne nederst fra Rågeleje. Så det er de 12, der har lbnr 117-128, der hører til Hesselbjerg.

Udsnit af Oeders Efterretninger for Blistrup sogn 1771

I de følgende afsnit benævner jeg Oeders Efterretninger som Folketælling 1771.

Kopier af de originale registreringer af folketællingerne i 1787, 1801, 1834 og 1845 er vist som små afsnit, men er ikke alle lige lette at læse. Hvor deres data er blevet brugt, vises derfor udsnit af de tolkede registreringer fra KIP.

Folketællingen 1787

Folketællingen 1801

Folketællingen 1834

Folketællingen 1845

1.2 Kirkebøgerne

Den sjællandske biskop Jesper Brochmann påbød i 1641 alle Sjællands præster (og Christian 4. i 1645 alle landets præster) at føre bøger over sognenes dåb/fødsler, troloveler/vielser og dødsfald/begravelser. Senere tilføjedes konfirmationer og fra 1814 til 1882 lister over sognenes til- og fraflyttere. Fra 1814 skulle oplysningerne føres i skemaform i 2 eksemplarer, der ikke måtte opbevares om natten under samme tag på grund af brandfaren. Kirkebøgerne for Blistrup er bevaret fra 1698.

Jeg har tolket Blistrup sogns kirkebøger (downloaded fra www4.sa.dk) fra 1698 til 1901. Mange indføringer har ikke angivet stednavn eller de er forkortet helt ned til Hberg. Det er især i 1700-tallet heller ikke altid lige let at læse personnavnene, men det hjælper at der kun er en halv snes pigenavne og en anden halv snes drengenavne i almindelig brug. Nogle gange er en kvinde kun beskrevet som enken efter manden, ligesom børn kan være omtalt som faderens søn eller datter, selv efter en fødsel eller dåb! Stavemåden ligger heller ikke fast, idet den samme kvinde kan være omtalt som Ane, Anne eller Anna, stumme bogstaver kan være medtaget eller udeladt som i Magrete eller Margarethe. Hvordan staver man til Christopher/Kristoffer, Kristian/Kristen/Chresten og Petronille/Pernille? Der er heldigvis ikke så mange der hedder Lovise eller Kawline.

For at kunne genfinde en person fra de forskellige registreringer i folketællinger og kirkebøger har jeg forsøgt at standardisere navnenes staveform og sammenlignet fædrenes og mødrenes navne og et beregnet, omtrentligt fødeår. Fødeåret er i kirkebøgerne nemlig kun anført for fødsler og nogle konfirmationer. Ved dødsfald og i folketællingerne anføres kun en alder, således at fødeåret kan beregnes med et års usikkerhed, idet fødselsdatoen kan ligge før eller efter folketællingsdatoen. Ved mange trolovelser og vielser er alderen slet ikke angivet, så her må jeg tilføjet et meget usikkert fødeår. Ved alle personer uden fødeår eller alder, herunder de mange bipersoner som faddere, gudmødre og faddere, har jeg måttet bruge en sandsynlig alder.

I en lille landsby som Hesselbjerg har man nok kunne skelne mellem personerne ud fra navnet alene, men den almindelige navneskik at opkalde børn efter bedsteforældrene og genbruge afdøde børns og ægtefællers navne virker forvirrende i dag, hvor jeg 200 år senere ser på navne fra 1750 til 1850. Så må det være en trøst at selv præsten og degnen har haft brug for at skrive “Unge Peder Olsens tvillinger” om 2 små piger, der begge både blev født og døde i 1770. Man har jo nok til dagligt brugt kæle- eller øgenavne, men de står ikke i de officielle kirkebøger.

1.3 Matriklen

Efter enevældens indførelsen 1660 blev landet matrikuleret (matrikula = fortegnelse) så man fik et bedre jord-beskatningsgrundlag i hele landet i 1684. Som et eksempel på denne matrikulering er den vist for Bakkebjerg.

I slutningen af 1700-tallet gennemførtes langsomt og forsigtigt store landboreformer, hvoraf stavnsbåndet ophævelse 1788 og landsbyernes udskiftning er de mest kendte. Tidligere havde gårde og huse klumpet sig sammen om landsbyernes gade og -kær med små tofter (køkkenhaver) omgivet af bymarken, hvor hver gård havde smalle agre i fælles åse i tre vange (til vintersæd, vårsæd og brak/græs), og overdrev med skov og sandflugtsarealer og som her i Hesselbjerg enge og moser ned til vandløb, der markerer grænsen til nabolandsbyerne.

Ved udskiftningen blev åsenes kvalitet (bonitet) vurderet og opmålt, gårdenes agre samlet i marker og et nyt matrikelsystem indført. De gamle fæstegårde blev til arvefæstegårde, så enker, sønner, døtre, endog svigerdøtre kunne blive siddende på gårdene. Mange af reformerne blev først gennemført for kronens gods (heriblandt Kronborg og Frederiksborg amter) for at vise vejen for skeptiske godsejere i andre egne af landet. I forbindelse med udskiftningen blev indført en ny matrikel, der trådte i kraft i hele landet 1844 og stadig er gældende. Matrikelnumrene i dag viser således tilbage til udskiftningen.

Hesselbjerg blev opmålt og udskiftet 1787-88 (se Ilse Kirk s.160-67) og er vist på et kort fra 1787 (se Holbo Herred årbog 2014, side 53). Et andet matrikelkort fra 1813 (fra Historiske kort på nettet), der senere er gengivet i 3 dele fra nord over midten til syd mellem de omtalte gårde, viser at landsbyen bestod af 4 gårde (matrikel 2-5) og 4 huse med jordlodder (matrikel 6-9) samt kirkejorden (matrikel 1), hvis udbytte gik til præsten som fast løn. Gårde og huse er nævnt i folketællingerne, men beboerne i huse uden jord kan ikke placeres i de huse, der i vist mellem gårdene på kortet over landsbyen. I nogle huse boede der flere familier, evt. som indsiddere eller undertagsfolk i lejede rum.

Matrikelkortet fra 1813 viser at de 4 gårde lå i Hesselbjerg landsbys fire hjørner. Gårdenes navne optræder første gang officielt i folketællingen 1890, men er nok brugt siden udskiftningen. Mod sydvest på matrikel 2 lå Damgaard, mod nordvest på matrikel 3 Egemosegaard, mod nordøst på matrikel 4 Rørmosegaard, og mod sydøst på matrikel 5 Brønsholmgård. Deres jord er fordelt i tilsvarende retninger ud fra landsbyen. Egemosegaard er nu flyttet et stykke og Damgaard lidt uden for landsbyen, mens de 2 andre gårde er brændt i 1920 (se billedet under Brønsholmgård), så kun matrikuleringen minder os om dem. Alle matriklerne er siden midten af 1900-tallet opdelt i mange (sommer)husgrunde.

På nordsiden i landsbygaden mellem Egemosegaard (nr.3) og Rørmosegaard (nr.4a) lå et hus (nr 13) på kirkejorden. Overfor på sydsiden lå hus nr 10 og 12, og på vestsiden ved vejen til Unnerup hus nr 11.

Matriklerne og deres ejere.

På matrikelkortene er angivet ejernes navne og matriklernes arealer i kvadrat-alen (1 alen=2 fod=62,77 cm). I 1813 er indført en rettelse af ejeren af matrikel 4a fra Jens Pedersen til Peder Jensen, og af matrikel 4b fra Jens Pedersen til Niels Jensen, der er broder til Peder Jensen, så faderen Jens Pedersen er nok død i tiden der gik mellem kortet blev tegnet og trådte i kraft.

Matrikelkort 1813 - Nord

Tuehusene (matrikel 6 og 9) ligger nordøst for Tuemosen (nu Åkandesøen) i Hesselbjergs nordlige mark. Øst derfor ses gårdenes enge og moser over mod Udsholts jorder, mens sandflugtsområdet vest for husmandsstederne er fælles for byens gårdmand. - Bemærk kompaspilen øverst til højre. Kortet er drejet lidt.

Herunder ses at plantagen på sandflugts- og mosearealerne i dag er udstykket undtagen Glads have ved Store Orebjerg (foroven i midten).

Vi mangler viden om eventuelt agerbrug før sandflugten i 1600- og 1700-tallet på jorderne nordpå mod Orebjerg, men beskatningen af landsbyen blev nedsat i denne periode, så der må være gået noget agerjord tabt eller ødelagt noget overdrev.

Matrikelkort 1813 - Midte

Matrikelkort 1813s midterste del viser matrikel 3 (Rasmus Svendsen) i vest og matrikel 4 (Peder Jensen) mod øst. I det nordvestlige hjørne ses de huse i Rågeleje, der ligger i sognet. Mellem dem og matrikel 3 ligger matrikel 7, hvor husmand Niels Larsen boede. Øst for landsbyen ligger kirkejorden lige nord for Bakkebjergvejen og nord herfor matrikel 8, som husmand Niels Pedersen ejede. Længere mod nord ses at hver gård havde engdrag og mosehuller øst for skrænten og Tuehusvejen.

Det nutidige matrikelkort herunder viser kun den midterste del af det gamle kort. Det har nord lige opad som Hesselbjergvej fra landsbyen til købmanden. På det gamle kort peger vejen også mod nord, men kortet er drejet lidt.

Svaner ved et mosehul nær grænsen mellem Hesselbjerg og Bakkebjerg. På det nye kort ovenfor ses området som det sydligste af de ikke-opdelte arealer mod nordøst. Det kaldes “Ejnars mose” og var udstykket som matrikel 3’s eng- og moseareal. På kortet fra 1813 står Rasmus Svendsen (der døde efter et overfald) som ejer.

Matrikelkortet 1813 - Syd

Kortets sydligste del viser matrikel 2 i vest og matrikel 5 mod øst.

1.4 Familierne

Ved en sammenligning af personerne i folketællingerne fra 1787 til 1901 har jeg fundet gennemgående personer og samlet dem efter familieoverhoveder i skemaet herunder. Jeg har placeret personerne i familier med numre 2-9 som i matriklerne, men familier uden jord kan ikke placeres på matrikler, så de er i skemaet angivet som familierne 11-18. Numrene 1 og 10 er ikke brugt.

Jeg har fundet godt 800 registreringer i kirkebøgerne indtil 1851 og knap 700 i folketællingerne indtil 1901 vedrørende personer i Hesselbjerg . Desværre er det ikke muligt at placere ca. 1/3 af registreringerne i kirkebøgerne i en af de familier, som jeg på grundlag af folketællingerne kan samle. Det skyldes at nogle poster er ulæselige, men også at personerne er uden relationer til andre personer, især i 1700-tallet.

Det kan jo lyde som en dårlig undskyldning for ikke at finde alt, men herunder ses et udklip fra kirkebogens afsnit om dødsfald og begravelser i 1723.

Hvem døde i Hesleberg 1723?

I det følgende beskrives Hesselbjergs familier med vægt på årene 1770-1850 ud fra folketællinger, matrikelkort og kirkebøger som er tilgængelige på internettet. Jeg har fravalgt mere specielle kilder, som kun findes på statens arkiver, ligesom jeg kun har brugt kirkebøgerne for Blistrup sogn indtil 1851.

Familiernes husbond i folketællingerne 1787-1850

På grundlag af matriklerne og folketællingerne er det muligt at følge familier på matriklerne over en årrække. Oven på dette skelet kan kirkebogens oplysninger tilføje lidt mere kød og død.

2. Gårdenes familier

2.1 Brønsholmgård

Gården er vist som matrikel 5 på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Som det fremgår af den første familie i folketællingen i 1787 levede den 72 årige Ole Nielsen som fæstegårdmand sammen med konen Svenborg Svensdatter på 65 år og deres voksne børn Svend Olsen på 33 år og Anne Olesdatter på 28 år. Desuden var der på gården en tjenestedreng og en tjenestepige begge på 16 år samt en logerende ved navn Jakob Brandt på 70 år.

Kirkebogen indtil 1801 viser at

• 1770 blev Svend Olsen konfirmeret, hvilket viser at han er født ca. 1756; folketællingen siger ca. 1754 (er det den samme person?),
• 1775 blev Anne Olesdatter konfirmeret,
• 1787 døde Ole Nielsen på 72 år, samme år som folketællingen. Han er altså født ca. 1715,
• 1790 blev Anne Olesdatter gift med Lars Larsen fra Pårup. Folketællingen viser hun er født ca. 1758,
• 1790 døde pensionisten Jakob Brandt som 72 årig. Han betegnes som fhv. kongelig lakaj. Var han mon i familie med Enevold Brandt, der blev henrettet sammen med Struensee i 1772?
• 1792 fødtes Hans Svendsen som søn af Svend Olsen og Margrethe Hansdatters. Forældrene Svend og Margrethe er blevet gift omtrent samtidig med at hans søster Anne blev gift og er flyttet hjemmefra,
• 1794 fødtes Inger Svendsdatter.

I Kronborg fæsteregister 1791 står at Ole Nielsen som far har afgivet gård nr.4 i Hesselbjerg til Svend Olsen, som i 1801 får den som arvefæste.

Kirkebogen viser hverken Svends giftermål eller noget om moderen Svenborg.

I folketællingen 1801 er Inger Svendsdatter med.

Kirkebogen herefter viser at

• sønnen Hans Svendsen blev konfirmeret i 1806,
• datteren Inger Svendsdatter blev gift 14/7 1818 med Søren Larsen fra Udsholt,
• sønnen Hans Svendsen som 28 årig blev gift 22.okt. 1819 med Margrethe Olesdatter på 21 år fra Udsholt,
• de fik 5 børn: Svend (1820), Ole (1821), Lars (1825), Niels (1827) og Kirsten (1831),
• men Kirsten døde som spæd i 1831.

Ifølge Vestre Birks Realregister afgav Svend Olsen gården i 1820 til Hans Svendsen.

Folketællingen i 1834 viser gaardmand Hans Svendsen og hans kone Margrethe Olsdatter med de 4 drenge Svend, Ole, Lars og Niels. Enken Margrethe Hansdatter, Hans Svendsens moder, på 73 år var på aftægt, og to unge mænd og en pige hjalp til med gårdens drift.

Kirkebogen viser at

• farmoder og enke Margrethe Hansdatter døde 27.juni 1834,
• sønnen Svend Hansen blev konfirmeret i 1835, dåbsdatoen angives til 9.okt.1819,
• sønnen Ole Hansen blev konfirmeret i 1835, dåbsdato 9.dec.1821.

I Folketællingen 1840 ses at Svend på 20 år er flyttet hjemmefra.

Kirkebogen derefter viser at
- sønnen Lars Hansen blev konfirmeret i 1840 med dåbsdatoen 11.dec. 1825,
- sønnen Niels Hansen blev konfirmeret i 1842, dåbsdato 16.sept.1827,
- Ole Hansen blev 1841 gift med Kirsten Pedersen fra nabogården Rørmosegaard,
- faderen Hans Svendsen døde i 1843,
så Margrethe i folketællingen 1845 sad som enke og gårdejerske. Hun havde de 2 yngste sønner hjemme, men døde selv i 1848, kun 49 år gammel.

Enken overdrog i 1848 gården til sønnen Lars Hansen, der i 1849 blev gift med Ane Kirstine Jensdatter fra Ramløse. De fik
- en dødfødt dreng 1853
- Hans 1854- , konf.1868
- Jens 1856- , konf.1870
- Anders 1859-
- Ole 1862- , konf.1877

Lars Hansen døde i 1864 og gården blev i 1865 overdraget til broderen Niels Hansen, der havde været fadder mange gange samt ud og ind af sognet nogle gange inden han blev gift med enken efter broderen, der derved sikrede gårdens drift og familiens sammenhold. De fik
- Laura Marie Nielsen 1865-, konf.1879
- Hanne Christine Nielsen 1869- , konf.1883
Moderen Ane Kjerstine Jensdatter døde i 1884.

Niels Hansen døde i 1897, 70 år gammel. Han afgav gården i 1895 til Anders Peter Brønnicke Kornerup, som i 1897 overdrog den til Johan Arndt Rasmussen.

I 1901 har slægten sluppet taget i gården, der nu ejedes af Jørgen Sørensen. Eller er hans kone Marie Sørensen mon den samme som datteren (Laura) Marie Nielsen? I en tid, hvor konen får mandens efternavn, er næsten alt jo muligt.

Slægtstavlen herunder viser det meste af slægten på Brønsholmgård.

I kasserne ses personer med de standardiserede navn samt et (evt. beregnet) årstal for fødsel og død. En vandret streg mellem to personer viser at de er gift og i det år, der ses over linjen, hvis året er kendt. En lodret streg viser ned til næste generation, hvor flere/mange børn hænger under en vandret linie.

(B110673) Brønsholmgårds brand i 1920

2.2 Damgaard

Gården er vist som matrikel 2 på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Ved udskiftningen i 1788 var Peder Olsen på 64 år fæstegårdmand på matrikel 2, der kaldes Damgaard i folketællingen 1890. Folketællingen 1787 viser at der var 6 familiemedlemmer og 2 tjenestefolk i husstanden. I den originale folketælling 1787 ses familien som nr. 2, mens den i den KIP-tolkede version er anført som sognets familie 93.

Jeg har fundet Peder Olsen registreret 3 gange i kirkebøgerne, nemlig gift 2 gange (1746 og 1770, begge uden alder) og død i 1801 som 82 årig. Hvornår er han så født? Ved udskiftningen i 1788 angives han at være 64 år, ved folketællingen i 1787 64 år, ved folketællingen i 1801 81 år og ved dødsfaldet i 1801 82 år. Altså 1788-64=1724, 1787-65=1722, 1801-81=1720, 1801-82=1719. - Han må være født omkring 1720, hvor pastor Kyhn strejkede.

I folketællingen 1787 ser vi at Peder Olsen betegnes som gift anden gang. Kirkebogen viser at en Peder Olsen (lidt usikkert om det er den rette, da stednavn mangler) blev gift med Kirsten Hansdatter i 1746 og med Karen Olesdatter i 1770. Jeg har ikke fundet yderligere om Kirsten Hansdatter, medmindre det er hende der døde i 1770 som Margrethe Hansdatter! Karen Olesdatter er efter kirkebogen født i 1747, konfirmeret i 1761 og døde i 1799 som 53 årig, så hun var 23 år, da hun i 1770 blev gift med den knap 50 årige enkemand.

Peder Olsen nævnes som fader i kirkebogen mellem 1750 og 1800 hele 38 gange, nemlig ved 18 fødsler, 7 konfirmationer, 1 vielse og 12 dødsfald. Hvor mange børn fik han dog? Hans kone(r) er slet ikke nævnt!

En nærlæsning af kilderne viser at han 6 steder betegnes som gårdmand, 3 steder som husmand, 6 steder som Unge Peder Olsen og 1 sted som Gl. Peder Olsen. Der må derfor være tale om mindst to forskellige personer, der hedder Peder Olsen.

Folketællingen 1787 afslører at der var to Peder Olsen’er. Foruden fæstegårdmand her i familie 93 på Damgård var der en husmand i familie 99 på 61 år. Han må være Unge Peder Olsen, for gårdmand Peder Olsen var 65 år og i sit 2.ægteskab, så den unge Karen Olesdatter er hans 2.kone. De blev gift i 1770, så Maren der er født ca. 1763 var datter af 1.ægteskab, mens de 3 sidste var Karens børn.

I listen over Peder Olsens børn herefter kan vi genfinde Maren som født i 1765, konfirmeret 1780 og gift i 1791 med Lars Sønnesen. Den første af børnene i andet ægteskab, sønnen Hans, der er født ca 1771, har jeg ikke fundet senere i kirkebogen. Det tredje barn må være den Lars, der blev født 1778, efter at den første Lars født 1776 døde som 1 årig i 1777, hvor det er nævnt at faderen er gårdmand. Den lille Kirsten finder vi som døbt i 1787.

Hvilke børn hørte så ellers til hos gårdmand Gamle Peder Olsen? Vi kan hurtigt placere de registreringer, hvor faderen er angivet som gårdmand eller hvor han kaldes den Gamle. De står i linje 14, 15, 19, 30, 31, 33, 35 og 36. De samme børn er også med i linje 11, 20, 29 og 37. Ud fra navnetraditionerne kan vi nok placere Hans i linje 16 hos gårdmanden, da moderen uanset fornavn jo er en Hansdatter, ligesom Malene i linje 25-26 må være en genganger for Malene i linje 19-20. Var hun selv navnesubstitut for Magdalene i linje 4 og 5?

Det er muligvis Malenes fødsel i 1770, der har kostet den første kone livet. Her kan vi se at Malene døde 6 uger gammel få dage efter sin moder, der her angives at være Gl.Peder Olsens hustru Margrethe Hansdtr 40 år. Datoerne er anført i venstre margin, stednavne i kirkebogens højre, hvor ibid. (ibidem) betyder samme sted.

På samme måde kan vi med sikkerhed placerede registreringerne i linjerne 13-14, 18, 21-24, 28, 32 og 34 hos husmand Unge Peder Olsen samt tilføje linjerne 10, 17 og 27, der vedrører de samme børn.

Tilbage er nogle børn født eller døde mellem 1750 og 1760, som jeg ikke kan placere. I 1750 var Gamle Peder Olsen omkring 28 år og hans første kone 20 år og sikkert fra et andet sogn, så jeg ikke kan se hvor og hvornår de blev gift.

Unge Peder Olsen på matr.13 var i 1750 ca 24 år og hans kone omkring 22 år, så jeg kan ikke afgøre noget uden flere oplysninger. Derfor anfører jeg ikke disse personer hverken hos den gamle gårdmand eller den unge husmand. Resultatet af puslearbejdet ses i kolonnen Matr i den samlede børneliste.

Det bliver jo ikke lettere for os, at der mangler registreringer af dødsfald i nogle år i 1750’erne og at der er rod i affotograferingen af fødsler omkring 1770.

Ved folketællingen 1801 sad Gamle Peder Olsen som enke(mand) på gården med 2 børn og en svigerdatter:

Enkemanden fik arvefæste til gården i 1801, men døde samme år som 82 årig i 1801, hvoefter den yngste søn Lars Pedersen og hans kone Anna Hansdatter overtog herefter gården, hvor der også var 2 tjenestefolk og Lars’s lillesøster Kirsten Pedersdatter.

Lillesøsteren nævnes kun i de to folketællinger 1787 og 1801, ikke senere i kirkebogen. Sønnens kone Ane Hansdatter døde i 1829, 48 år gammel. Lars Pedersen blev ikke gift igen, men optræder som enke(mand) i folketællingerne 1834-60, første gang her i 1834:

I folketælling 1834 har Lars Pedersen 4 børn, men kirkebogen viser yderligere 6:

1. Karen Larsdatter blev døbt 1801, konfirmeret 1815 og gift i 1825.
2. Peder Larsen døbtes 1802, men døde i 1829. Hans konfirmation er ikke nævnt.
3. Hans Larsen blev døbt 1804 og konfirmeret 1819. Han nævnes i FT 1834-1850.
4. Ole Larsen blev døbt 1806 og konfirmeret 1820.
5. Dorthe Larsdatter blev døbt 1807 og konfirmeret 1822.
6. Maren Larsdatter blev døbt 1809, konfirmeret 1823, døde 1834 (25 år). Hun er med i FT 1834.
7. Anna Larsdatter blev døbt 1814 og døde 1819.
8. Svend Larsen blev døbt 1817, konfirmeret 1832, i FT 1834 og 1840.
9. Sidse Larsdatter blev døbt 1819, men døde 1819.
10. Lars Larsen blev døbt 1824, konfirmeret 1838, med i FT 1834-1860

Folketællingen 1840 viser Lars Pedersen med 3 sønner ligesom i 1834. Datteren Maren døde i 1834.

I 1845 havde Lars Pedersen stadig 2 sønner hjemme samt en plejedatter fra Gilleleje. Svend Larsen på 28 år var da rejst.

Situationen i familien var uændret i 1850, kun tjenestefolkene nogle andre (jeg viser dem ikke efter 1845).

Gården blev overdraget til den yngste søn Lars Larsen i 1859, så i 1860 står han som gårdejer og Lars Pedersen var gået på aftægt. Plejedatteren var husholderske. Hvorfor var gården ikke overdraget til den ældste søn, Hans? Han var stadig ugift som 75 årig ved folketællingen 1880.

Lars Larsen underholdt både sin far og storebror i 1870 hjulpet af 2 tjenestefolk.

I 1879 blev gården overtaget af Anders Nielsen, og Hans Larsen er gået på aftægt på gården. Anders Nielsens hustru Ane Larsdatter er nok den samme som Lars Larsens slægtning Ane Larsen i 1870. Årstallene stemmer. Hvordan er Ane i familie med Hans Larsen og hvor kom hendes mand Anders Nielsen fra?

Lars Larsen døde i 1887, 68 år.

Anders Nielsen er den lokale hovedperson, der i 1903 var med til at oprette Rågeleje Andelsselskab, der i årene derefter fik solgt jorderne mod kysten og skabt Rågeleje Villaby. Se evt.mere i Mads Th. Haugsteds bog "Rågeleje - byen ved havet" fra 2021.

Slægtstavlen ser herefter således ud (forklaring i afsnit 2.1):

(B104571) Damgård med dammen set fra syd 1914.

2.3 Egemosegård

Gården er vist som matrikel 3 på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

I den første folketælling i 1787 møder vi fæstegårdmand Henrik Mortensen og hans kone Karen Larsdatter. Han havde overtaget gården i 1756 fra Karens fader Lars Olufsen, der var far til
- Maren 1721-1722.
- Hans 1722-
- Bodil 1723-28
- Jens 1724-
- Maren 1725-29
- Gundil 1726-
- Dorthe 1729.
- Karen 1731-95 , konf.1749, gift 1757 med Henrik Mortensen
- Margrethe 1733- , gift 1761 med Jørgen Pedersen i Hesselbjerg.

I folketælling i 1787 var de begge 59 år og havde 3 halvvoksne døtre Anne, Bodil og Maren samt en datters steddatter Johanne. Henrik må være født ca. 1730, døtrene 1763, 1769 og 1771. Johanne er fra 1779. Hvem og hvor er Johannes mor og Søren?

Kirkebogen viser at

• Henrik Mortensen og Karen Larsdatter blev gift i 1757.
• Datteren Kirsten blev født i 1759, Karen i 1761, Anne 1763, Lars 1766, Bodil 1769 og Maren i 1771. Lars døde i 1769.
• Kirsten blev konfirmeret 1775, Karen i 1776, Anne i 1779 og Maren i 1787.
• Karen på 26 år var i 1787 nok ude at tjene.
• Kirsten blev gift i 1781 med Søren Hansen fra Unnerup. (Johannes far!)
• Anne Henriksdatter blev i 1792 gift med Rasmus Svendsen fra Smidstrup.
• Karen Larsdatter døde i som 66 årig.
• Maren blev i 1798 gift med Willum Larsen fra Højelt, hvor de ved folketællingen 1801 boede uden børn.

I 1795 afgave Henrik Mortensen Egemosegaard til Rasmus Svendsen, der i 1801 får den i arvefæste.

I folketællingen 1801 finder vi Anna Henriksdatter som konen på gården og hendes fader Henrik Mortensen som 66 årig enkemand, der nyder undertægt af gården. Husbonden Rasmus Svendsen må være født ca. 1763.

Rasmus Svendsen og Ane Henriksdatter fik
- Anna 1793.
- Karen 1795.
- Lars 1796-

Henrik Mortensen døde i 1806 som 77 årig.

Rasmus Svendsen afgav gaarden til Lars Rasmussen i 1825.

Lars Rasmussen blev konfirmeret 1811 og gift med Kirsten Jensdatter fra Udsholt i 1822. De fik mindst disse børn:

• Hans Larsen (1.), født 29/10 1822, men døde 1/12 samme år,
• Bodil Larsen, konfirmeret 1838, født 18/12 1823, FT 1834-50, gift 17/9 1850 med Anders Andersen fra Kolsbæk,
• Hans Larsen (2.), født 1825, konfirmeret 1840, FT 1834-1850, gift med Elise Eliasdatter fra Højelt i 1851,
• Ole Larsen, født 1828, konfirmeret 1842, FT 1834-50,
• Maren Larsdatter, født 1830, konfirmeret 1844, FT 1834-50,
• Svend Larsen (1.), født 1831, død 1832,
• Ane Larsdatter, født 1833, konfirmeret 1847, død 1851
• Svend Larsen (2.), født 1835, død 1835.

I folketællingen 1834 er 5 af Lars Rasmussens børn med. Hans bedsteforældrene Rasmus Svendsen og Ane Henriksdatter er på aftægt.

Rasmus Svendsen “døde faa timer efter et morderisk overfald paa aaben mark” i 1838.

Ved folketællingen i 1840 er den tredje Svend Larsen kommet med. Han er født 1838 og døde 1856:

Det er de samme 6 børn i 1845 som i 1840:

Lars Rasmussen drev Egemosegård til han hængte sig som 55 årig i 1851, samme måned som datteren Ane også døde.

Svigersønnen Niels Nielsen overtog gården efter enken i 1853. Han blev gift i 1853 med Maren Larsdatter som i folketællingen 1834 ovenfor kaldes Maren Larsen. De fik
- Anders Nielsen 1853- , konf.1868, gift 1877 med Ane Larsen, datter af Lars Larsen på Damgaard.
- Jens Nielsen 1855-59.
- Lars Nielsen 1857- , konf.1871
- Kirstine Jensine Nielsen 1859- , konf.1874, gift 1892 med Hans Peter Andersen
- Martine 1862- , konf.1877

Niels Nielsen afgav gården i 1893 til sønnen Lars Nielsen, Niels Nielsen gik på aftægt og konen Maren døde 1899.

Billedet herover er taget af og givet til mig af Michael H. Ahlstrøm (-2019) fra Holbo Herreds arkiv og viser Niels NielSens initaler og årstallet 1866 på en sten ved Egemosegårds hovedtrappe. Niels blev gift med Maren Larsdatter og til gården, men hendes sten med MLD mangler - eller har nok aldrig eksisteret. Niels Nielsen var blandt de 3 ærværdige mænd fra sognet der i 1881 var i audiens hos Christian 9. for at beholde sognets unge kapellan Peder Thomsen som sognepræst.

(B101582) Egemosegård 1910

2.4 Rørmosegård

Gården er vist som matrikel 4 på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Den første der kan forbindes til den fjerde gård er Erik Jensen, der blev far til
- Jens Eriksen 1699-1701
- Jens Eriksen 1702- , gift 1740 med Gundil Nielsdatter
- Karen Eriksdatter?
- Anne Eriksdatter 1708-
Erik Jensen døde i 1727.

Jens Eriksen blev døbt i 1702 med Birgitte, faderens søster, som gudmoder. Han var fadder 5 gange 1722-26 og forlover 2 gange i 1735 og 12 gang efter han i 1740 blev gift med Gundil. De fik
- Anne 1743-
- Karen 1745-
- Birthe konf.1764
- Erik 1752- , konf.1768
- Inger 1755-
Han må være død i 1757, da han afgav gården til Peder Ibsen.

Gundil Nielsdatter blev konfirmeret 1738 og gift med Jens Eriksen i 1740. Ved hans død blev hun gift i 1757 med Peder Ibsen.
Hun var mor i FT 1787 som lbnr.387 på 65 år.
Hun døde i 1794.

I folketællingen i 1787 bestod familie 4 af fæstegårdmand Peder Ipsen og Gunhild Nielsdatter, der var gift for anden gang og havde 2 børn med Peder, Jens og Anne.

Her ses familien tolket i KIP som familie 95:

Kirkebogen viser at Peder Ipsen fra Højelt blev gift med Gunhild Nielsdatter i 1757 og døde i 1788. Hun blev konfirmeret 1738 og døde 1794. Sønnen Jens er født i 1758 og døde i 1823. Datteren Anne er født 1762 og gift 1791 med Anders Larsen fra Smidstrup.

Jens Pedersen overtog Rørmosegaard efter faderen i 1791 og fik arvefæste 1801.

I folketællingen i 1801 er Jens Pedersen huusbonde og er gift med Karen Hansdatter. De har et plejebarn, Lars Nielsen, og 5 børn: Maren, Kirsten, Gundil, Peder og Niels.

Kirkebogen viser ikke, hvornår Jens Pedersen og Karen Handsdatter blev gift, så hun er nok ikke fra sognet, men kan være den pige i Blistrup, der ved folke tællingen i 1787 nævnes som tjenestepige på 21 år. De må være blevet gift ca. 1790.

Jens Pedersen og Karen Hansdatter fik i alt

• Maren Jensdatter er født 1791 eller 1793 og gift i 1820 med Christoffer Madsen.
• Niels født 1794
• Kirsten Jensdatter blev konfirmeret 1808 og gift 1815 med præsten Mathias Christoffer Wederkinck, der havde konfirmeret hende! Han er født 1761, var først præst i Helnæs sogn på Fyn, i Blistrup fra 1797 til han stoppede som præst 1817 og døde 1831. Kirsten døde i 1829 som Madam Wederkinck (kirkebogens betegnelse).
• Gundil Jensdatter fødtes 1795, men døde som 19 årig i 1814.
• Peder Jensen blev født i 1797, konfirmeret 1811, gift med Kirsten Pedersdatter 1835, og døde i 1841, 44 år gammel.
• Niels Jensen blev konfirmeret i 1814 som 15 årig (altså født ca.1799) og gift med Ane Nielsdatter i 1836.
• Inger 1801- , konf.1816
• Karen Jensdatter blev født i 1805 og konfirmeret 1820.
• Hanne (=Karen?) konf.1820

Gården blev i 1822 afgivet til Niels Jensen.
Jens Pedersen på 65 år døde i 1823. Det gav en sag i arveskifteregistret.
Moderen Karen Hansdatter blev mor til 8 og gudmoder til 10 andre. Hun døde i 1834.

Ved folketællingen i 1834 havde de ugifte brødre Peder og Niels Jensen drevet gården i en halv snes år. Kun den yngste søster Karen og tre plejebørn boede stadig i barndomshjemmet.

De 3 søskende har taget 3 plejebørn til sig:

1. Kristoffer Wederkinck er søn efter søsteren Kirsten, der blev gift med præsten i 1815 og har født Kristoffer 1816.
2. Grethe Kristoffersdatter født ca 1822 kan også være Kirstens barn, idet Kirstens mand, præsten, har Kristoffer som andet fornavn, men hvorfor kaldes hun så ikke Wederkinck. (Søsteren Maren er også gift med en Kristoffer, nemlig Kristoffer Madsen i Holløse, så Grethe kan være denne søsters datter, men hvorfor er hun ikke hos sine forældre i Vejby sogn)?
3. Marie Cathrine Wederkinck blev født 1826 og er tydeligvis præstens og søster Kirstens barn. Hun blev konfirmeret 1840.

Peder Jensen blev gift med Kirsten Pedersdatter 2/10 1835. De fik
- Karen i 1836- , konf.1851
- Ane Cathrine 1838.
- Anne Kirstine 1839-44
- Petronille Pedersdatter 1841-

Marie Cathrine Wederkinck konfirmeredes 1840 og her nævnes hendes dåbsdato 30.april 1826. - I folketællingen 1834 står tydeligt Wederkind, i 1840 er navnet utydeligt, men i dag staver familien præstens navn Wederkinck.

I folketællingen 1840 ses at Peder Jensens broder Niels, der blev gift med Ane i 1836, og søster Karen (på ca.35 år) har forladt gården.

Kirkebogen viser at Peder Jensen døde 14.juni 1841. Enken Kirsten Pedersdatter giftede sig 14.december 1841 med Ole Hansen fra Brønsholmgaard, så ved folketællingen 1845 ses at Kirsten Pedersdatter driver gården sammen med den noget yngre Ole Hansen og har fået sønnen Ole Olsen, der blev konfirmeret 1857.

I 1847 fødtes Ole Hansens og Kirstens datter Hanne Kirstine, der også er med som 3-årig i folketællingen 1850. Hun blev konfirmeret i 1862 og gift i 1870 med Peder Rasmus Andersen.

I 1843 blev gaarden overført fra enken Kirsten Pedersdatter til Ole Hansen. Han afgav den i 1874 til deres søn Ole Olsen.

Steddatteren Ane Kirstine Pedersdatter døde 1844

Kirsten Pederdatter døde i 1875.

Ole Hansen døde 1881.

Ole Olsen blev født 1843. konfirmeret 1857 og overtog gården i 1874. Han blev gift med Kirstine Nielsdatter, og de fik
- Marie Petrine Kristine Olsen 1877-85
- Hanne Olivia Olsen 1880-81
- Carl Olsen 1880-81.
Han afgav gården i 1885 til Lars Peter Petersen.

Lars Peter Petersens familie står i FT1890, men flyttede til Højelt (det nye Blistrup?), hvor de står i FT1901.
Han afgav gaarden i 1890 til forvalter Jacob Peter Kornerup.
Og han afgav den i 1896 til Chr.E.W.Andersen.

Slægtstavlen herunder er opbygget som angivet i afsnit 2.1.

Omkring år 1900 overtog en ny familie Hartmann Petersen gården. Forældrene var født i Kirkerup og Farum, børnene i Ousted, Ejby og Birkerød, men heller ikke her i Hesselbjerg faldt de til, for Rørmosegård blev overtaget af kaptajn Klint, inden både den og Brønsholmgård brændte i 1920.

3. Husmandsfamilier

Husmandsfamilierne ses i folketællingen 1787 som de to sidste familier nederst på folketællingens første side, der er vist før gårdenes familier, og på anden side lige efter.

3.1 Tuehus på matr. 6

Matrikel 6 er et jordlod på Tuemose Ager i den nordlige del af Hesselbjerg ejerlav omkring den nuværende Oluf Andersens Vej. På et kort fra starten af 1900-tallet vises et par huse benævnt Tuehuse for enden af Tuehusvej.

Huset er vist som matrikel 6 på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

3.1.1 Første familie

Folketællingen 1787 viser at Jens Christoffersen, husmand og skomager, boede sammen med konen Pernille Christiansdatter i huset. De var 55 og 51 år og må derfor være født ca. 1732 og 1736.

I den originale folketælling ses den lille husmandsfamilie som nr 6. Her er den tolket i KIP :

Kirkebogen viser at
- 1734 fødtes en dreng, der blev døbt Jens, men forældrene nævnes ikke,
- 1738 fødtes igen en dreng, der døbtes Jens, uden forældrenavne,
- 1738 døde Jens,
- 1763 blev Jens Christoffersen gift med Pernille Christensdatter,
- 1792 døde Pernille som 57-årig, så hun er født ca. 1735.

Ved folketællingen 1801 ses at Jens Christoffersen har giftet sig med Anna Jørgensdatter, der begge lever i 2.ægteskab og er 69 år, altså født ca. 1732. Her står også at han var husmand med jordlod.

Kirkebogen viser herefter at
- 1804 døde Jens Christoffersen som 70 årig, altså født i 1734,
- 1805 døde Anna Jørgensdatter 72 år gammel, altså født ca. 1733.

Kirkebogen viser intet om at de har efterladt sig børn, der kunne overtage huset, men faderens navn Christoffer går igen mange gange, så lad os kigge tilbage.

I kirkebogen findes der andre børn af Christoffer:

- 1732 fødtes Maren Christoffersdatter som datter af Christoffer Nielsen, men hun døde før hun blev et år,

- 1739 blev Anne Christoffersdatter konfirmeret, altså født ca. 1725,

- 1770 døde Christoffer Nielsen, 95 år, altså født ca.1675 og lidt usandsynlig som fader pga hans alder på 50-60 år ved børnefødslerne.

Vi finder altså Jens Christoffersens søskende og måske hans fader Christoffer Nielsen, men her stopper det.

Slægtstræet for den første familie i huset ser sandsynligvis således ud:

3.1.2 Anden familie

I 1813 havde Niels Hansen huset på matrikel 6. Her i folketællingen 1834 med sin kone og 2 voksne børn:

Kirkebogen viser at
- 1806 fødtes Anna Nielsdatter, forældre Niels Hansen og Pernille Larsdatter,
- 1811 fødtes Johanne, forældre ikke angivet / ulæselig ?
- 1821 blev Anna Nielsdatter konfirmeret, dåb angivet til 20.juli 1806, samme forældre,
- 1826 blev Johanne Nielsdatter konfirmeret, døbt 25.maj 1811, samme forældre.

Jeg har intet fundet i kirkebogen derefter, men folketællingen 1840 viser at pigerne er hans steddøtre, skønt han står som fader i kirkebogen og de bærer hans navn:

Folketællingen 1845 viser at Petronille (Pernille) var fra Vejby sogn, så der er de nok også blevet gift:

Begge døtre var stadig ugifte i 1845 og i 1850, men inden 1860 døde faderen og den yngste datter Johanne blev gift.

Svigersønnen Christoffer overtog driften, og svigermoderen døde inden 1870.

Søsteren Ane er ikke med i folketællingen 1880, men en plejedatter Nikoline er nu med i stedet for de børn, som Johanne aldrig fik.

Plejedatteren overlevede alle og blev i midten af 1890’erne gift med Hans P. Nielsen, der overtog husmandsstedet.

Deres slægtstræ er et af de mindre:

3.2 Brunebjerghus

Matrikel 7 omfatter jorden der lå mellem fiskerhusene og kroen i Rågeleje, nu ved parkeringspladsen og Åvej omkring Lavningen. Huset kaldes b>Brunebjerghus.
Det er vist som matrikel 7 på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

På matrikelkortet fra 1813 anføres Niels Larsen som ejer. I kirkebogen finder vi ham i 1775 som konfirmand og søn af Lars Jakobsen.

I 1787 boede Lars Jakobsen i et hus med konen Bodil Larsdatter. Han er husmand og daglejer. Familien ses i folketællingen som familie 5. Tolket i KIP ser den således ud:

Kirkebogen viser at

• 1722 er der døbt en Bodil, hvilket nogenlunde stemmer med at Bodil Larsdatter i 1787 var 68 år gammel,
• 1742 blev Lars Jakobsen konfirmeret, og med en alder på ca. 14 år er han født ca. 1728, hvilket stemmer nogenlunde med at han i 1787 var 62 år,
• 1748 angives Bodil Larsdatter at være blevet gift med Peder Hansen. Ifølge folketællingen 1787 levede hun i sit første ægteskab med Lars Jakobsen, så enten er der to kvinder med samme navn eller også er det en fejl, at hun ikke har været gift tidligere. Det er sandsynligt at hun har været gift med en ældre Peder Hansen, der senere er død, hvorefter hun har giftet sig med den 6 år yngre Lars Jakobsen, men kirkebogen afslører intet.
• 1775 blev Lars Jakobsens søn Niels Larsen konfirmeret, som nævnt tidligere. Han må være født ca. 1761, så forældrene må være gift i 1750-erne. I 1761 var faderen ca. 33 år og moderen ca 39 år.

I 1787 boede de gamle forældre alene. Sønnen Niels må være ude at tjene.

Kirkebogen viser herefter at

• 1793 blev Niels Larsen gift med Kirsten Jørgensdatter,
• 1794 døde Lars Jakobsen som 71 årig,
• Niels Larsen og Kirsten Jørgensdatter fik 3 døtre: Bodil (1796), Margrethe (1798) og Ingeborg (1800).

Af folketællingen 1801 ses at de havde sønnen Lars Nielsen, født o. 1794. Bodil Larsdatter er 84 år.

Kirkebogen viser herefter at

• 1803 døde datteren Ingeborg på 2 år,
• 1805 fødtes Margrethe Nielsdatter som datter af Niels Larsen og Kirsten Jørgensdatter, hvilket viser at den Margrethe der blev født 1798 er død, selvom jeg ikke har fundet dette i kirkebogen,
• 1807 blev Lars Nielsen konfirmeret (se 1809),
• 1808 døde Bodil på 87 år. Det må være enken Bodil Larsdatter.
• 1809 blev Lars Nielsen konfirmeret, og her står Niels Larsen som fader, så Lars Nielsen fra 1807 var nok ikke vores husmands søn,
• 1810 blev Bodil Nielsen konfirmeret. Her var faderen også Niels Larsen,
• 10.marts 1818 blev Lars Nielsen på 23 år gift med Karen Jørgensdatter, men
• allerede 26.juni 1819 døde Lars Nielsen, kun 25 år gammel,
• 1820 konfirmeredes Margrethe Nielsdatter. Begge forældre og hendes dåbsdato 22.sept.1805 nævnes.
• 1821 blev Bodil Nielsdatter gift med Niels Madsen,
• 1831 døde faderen Niels Larsen på 72 år,
• 1832 blev Margrethe Nielsdatter gift med den 30-årige Christoffer Hansen.

Ved folketællingen 1834 har Christoffer Hansen og Margrete Nielsdatter overtaget huset. Enken Kirsten Jørgensdatter boede hos dem.

Kirkebogen viser at 1839 døde Jørgen Christoffersen som 0-årig den 1.november.

Folketællingen 1840 viser at de inden da, ca 1836, har fået sønnen Niels:

Kirkebogen viser at

• 1842 døde Niels Christoffersen på 5 år, altså født ca. 1837.
• 1842 døde Karen Christoffersen som 0-årig.

Folketællingen 1845 viser at en ny Niels er født ca. 1843 og en ny Jørgen født ca. 1844.

Kirkebogen viser at

• 1846 døde Kirsten Jørgensdatter, der da var 77 år.
• 1846 døde en nyfødt Hans Christoffersen
• 1849 døde moderen Margrethe Nielsdatter den 14.januar. Kun 2 drenge overlevede hende.
• 1849 blev faderen gift med Birthe Olesdatter den 3.august.

I 1850 bor Christoffer Hansen og Birthe Olesdatter i huset sammen med hans 2 sønner af første ægteskab, Niels og Jørgen.

Birthe Olesdatter fødte i 1851 Ane Margrethe Christoffersdatter.

I 1860 er drengene flyttet hjemmefra.

Ane Margrethe og hendes mand Anders Larsen overtog i 1870’erne huset, men kan ikke findes i 1890.

Samlet oversigt over familien opstillet som slægtstræ:

3.3 Huset på matr.8

På matrikelkortet fra 1813 anføres Niels Pedersen som ejer af matrikel 8, der ligger øst for landsbyen Hesselbjerg og nord for vejen til Bakkebjerg i forlængelse af kirkejorden (matr. 1), i det der nu udgør vejene Rishøjåsen, Tuemosen og Ved Søen.
Huset er vist som matrikel 8 på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Jeg kan ikke knytte Niels Pedersen til en familie i folketællingen fra 1787 eller 1801, men finder Niels Pedersen og Kirsten Jakobsdatter på aftægt i 1834 hos Lars Nielsen, husmand og skomager.

I 1840 står at der er 2 familier i huset (kolonnen antal):

I folketællingen 1845 ses de stadig på aftægt hos skomageren. Niels Pedersen er fra Esbønderup.

Går vi baglæns i kirkebogen fremgår det at

• 1802 blev Niels Pedersen fra Græsted gift med Kirsten Jakobsdatter,
• 1787 konfirmeredes Kirsten Jakobsdatter,
• 1775 fødtes Jens Jakobsen som søn af Jakob Jensen,
• 1771 blev Kirsten Jakobsdatter født som datter af Jakob Jensen,
• 1769 fødtes Kirsten Jakobsdatter som datter af Jakob Jensen, men hun må være død før 1771
• 1768 blev Jakob Jensen fra Tulstrup og Birthe Børgesdatter gift.

Ved folketællingen i 1801 ses både Kirsten og Jens hjemme hos forældrene Jakob Jensen (husmand med jordlod) og Birthe Børgesdatter.

I 1787 boede Jakob Jensen med kone Birte Børgesdatter og barn Jens i huset. Kirsten på ca. 16 år var nok ude at tjene.

Så kom vi tilbage til folketællingen 1787, hvor familien vises som den sidste (nr 14) i Hesselbjerg.

Kirkebogen efter 1802, hvor Kirsten blev gift med Niels fra Græsted, viser at

• 1805 døde husmand Jakob Jensen 70 år gammel,
• 1807 fødtes Lars Nielsen, søn af Niels Pedersen og Kirsten Jakobsdatter,
• 1819 den 17.marts døde enken Birthe Børgesdatter på 86 år,
• 1822 blev Lars Nielsen konfirmeret,
• 1832 blev Lars Nielsen gift med Inger Pedersdatter fra Højelt den 4.december,
• 1833 fødtes deres datter Pernille Larsdatter den 25.oktober, døbt 27.oktober. Pernille er deres eneste barn i den tidligere viste folketælling 1834.
• 1841 døde datteren Kirsten Larsdatter kun 6 år gammel, altså født ca. 1835,
• 1848 blev Pernille konfirmeret.

Folketællingen i 1845, der også er vist tidligere, finder vi 3 børn: Petronille (12 år), Lars (8 år), Jens (4 år) og bedsteforældrene på aftægt.

Folketællingen i 1850 viser at der var 4 børn: Petronelle (Pernille, 17 år), Lars (13 år), Jens (9 år) og Kirsten (5 år). Bedsteforældrene var stadig på aftægt, men senere samme år døde aftægtskonen Kirsten Jakobsdatter på 80 år.

I 1860 mangler Jens, men det kan godt være ham der flyttede til Unnerup og døde 1875.

I 1870 var både konen Inger Pedersdatter og aftægtsmanden Niels Pedersen døde. I 1880 boede kun Lars Larsen og Pernille Larsdatter hos faderen, som derefter døde. I 1890 boede de to søskende alene i huset som skomager og husbestyrinde.

3.4 Tuehuset på matr.9

Matrikel 9 var et jordlod, der lå på nordvestsiden af matrikel 6 på Tuemose Ager.
Den er vist på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

I dag hedder det Tjørneåsen. På matrikelkortet fra 1783 står Anders Pedersen som ejer af matrikel 9, men på kortet fra 1813 står ejeren som Lars Olsen. Hvordan hænger det sammen?

3.4.1 Første familie

Folketællingen 1787 viser at husmand og daglejer Anders Pedersen på 40 år og konen Maren Madsdatter 49 år boede i huset.

I den originale folketælling er parret familie 10.

Kirkebogen viser at

• 1788 døde Maren Madsen, men her angives hendes alder kun til 47 år (hendes plejefader er Peder Jensen),
• 1788 gifter enkemanden sig med Birthe(?) Hansdatter,
• 1789 fødtes og 9.april døbtes deres førstefødte Hans. Fader Anders Jensen(?), moder Bodil Larsdatter.
• 1794 fødtes Peder Andersen som søn af Anders Pedersen,
• 1800 fødtes Sidse som datter af Anders Pedersen.

Folketællingen i 1801 viser at familien også har en datter Maren på 10 år, skønt jeg ikke har fundet hende i kirkebogen.

Kirkebogen viser herefter at Hans blev konfirmeret som 15 årig i 1803 og Maren på 13½ år i 1805.

Familien flyttede herefter fra Hesselbjerg, idet husmandstedet i 1813 er overtaget af Lars Olsen. Hvor blev de tre børn af?

1. Den 16.december 1825 blev en Hans Andersen gift med Karen Larsdatter i Alme. Måske er det ham!
2. Peder Andersen kan godt være ham i Smidstrup, der blev gift med Kirsten Jensdatter.
3. Ved folketællingen 1834 for hele sognet finder vi Bodil Hansdatter på 79 år på aftægt i Bakkebjerg hos sin datter Sidse Andersdatter, der var gift med parcellist Peder Rasmussen og havde 4 børn.

Familiens slægtstræ omfatter kun disse 2 generationer:

3.4.2 Anden familie.

Ved folketællingen i 1834 finder vi Lars Olsen, ejeren fra 1813, som undertægts-/håndværks-mand med sin kone Dorthe Pedersdatter hos datteren Ane Larsdatter, svigersønnen Peder Rasmussen og deres børn og et plejebarn.

Kirkebogen viser at
- 1805 blev sønnen Gunder født som barn af Lars Olsen og Dorthe Pedersdatter,
- 1809 blev Ane Larsdatter født som datter af Lars Olsen og Dorthe Pedersdatter,
- 1815 blev Birthe Larsdatter konfirmeret, født 2/3 1800,
- 1817 blev Kirsten Larsdatter konfirmeret, født 1/2 1802,
- 1820 blev Anders Larsen konfirmeret, altså født ca. 1805,
- 1824 blev Anna Larsdatter konfirmeret, født 21/11 1809,
- 1830 blev Ane Larsdatter på 20 år gift med Peder Rasmussen på 26 år,
- 1831 fødtes Peder Pedersen som søn af Peder Rasmussen og Ane Laurisdatter(?),
- 1835 blev Caroline Mathilde Larsdatter konfirmeret (??),
- 1835 døde sønnen Peder Pedersen på 4 år,
- 1837 døde Caroline Larsdatter som 16-årig. Hun er Peder Rasmussens steddatter.

Folketællingen 1840 viser at Peder Rasmussen og Ane Larsdatter nu driver husmandsstedet og har 3 børn, som jeg ikke har fundet i kirkebogen, samt aftægtsfolkene og en plejedatter.

I kirkebogen ser vi at i 1843 blev plejedatteren Marie Jensdatter konfirmeret.

Folketællingen 1845 viser at Lars Olsen var død, at Peder Rasmussen var født i Vejby sogn, at der er født en datter Kirstine og at plejedatteren Marie ikke var hjemme, så hun er nok kommet ud at tjene efter sin konfirmation.

Kirkebogen viser herefter at
- 1846 døde datteren Kirsten Pedersdatter på 4 år af mæslinger,
- 1847 døde den nyfødte datter Kirstine Pedersdatter,
- 1848 blev Ole Pedersen konfirmeret,
- 1849 blev tjenestepigen Birthe Kirstine Jensdatter konfirmeret,
- 1850 døde Dorthe Pedersdatter, enken efter Lars Olsen.

I de følgende mange år boede Peder Rasmussen og Ane Larsdatter med et skiftende antal børn på husmandstedet.

I 1880 er datteren Dorthe vendt hjem til forældrene med mand og 4 børn med forskellige efternavne. Det blev åbenbart for meget for den gamle husmand, for i 1890 sad Ane Larsdatter som enke på aftægt hos en lille familie, som jeg ikke kan se hvordan hun kan være i familie med. - De er alle væk i 1901.

4. Familier i huse uden jord

Ved folketællingerne optælles hver husstand/familie samlet. I 1787 er der 14 familier, der i originalen har nr 1-14, men i KIP (Kilde-Indtastnings-Projektet) for hele sognet har nr. 92-105.

Gårdenes husstande er nr. 92-95, husstande med jord nr. 96, 97, 99 og 105. Tilbage er husstande uden jord. Hvor disse familier præcist har boet er der vist intet grundlag for at fastslå. Familierne har andre numre i de følgende folketællinger, som vist her:

4.1 Skomagerens familie

I en af familierne er manden i folketællingen 1787 skomager Lars Børgesen på 66 år og hans kone Kirsten Christiansdatter på 60 år, der tog sig af deres datters uægte søn Niels Mogensen på 11 år.

Familien er vist som familie 11 i den originale folketællingsliste og herunder i KIP:

Hvilken datter har fået det uægte barnebarn Niels Mogensen?

Kirkebogen forud for folketællingen viser at
- 1721 blev der døbt en dreng kaldet Lars,
- 1726 døde og begraves Birgitte Børgesdatter i sit første leveår,
- 1732 døde og begraves endnu en Birgitte Børgesdatter, 3 år gammel,
- 1734 fødtes og døbes en tredje Birgitte som datter af Børge Andersen,
- 1738 konfirmeredes Bendt Børgesen (altså født ca. 1724),
- 1739 konfirmeredes Lars Børgesen (født ca. 1725),
- 1751 blev Lars Børgesen gift med Kirsten Christensdatter,
- 1759 fødtes og døbtes Peder Larsen som søn af Lars Børgesen,
- 1762 den 25.marts døbtes Oluf Larsen, Lars Børgesens søn
- 1765 døde Børge Andersen på 80 år,
- 1768 giftes Birthe Børgesdatter med Jakob Jensen (på matr.8)
- 1770 fødtes og døbtes Christen Larsen som søn af Lars Børgesen,
- 1776 fødtes og 28.januar døbtes Karen Larsdatters uægte søn Niels (udklippet)
- 1777 konfirmeres Peder Larsen, fader Lars Børgesen.

Så fandt vi det uægte barnebarn “i utugt avlet” som den utugtige Karens. Mogens Jacobsen har nok også haft en finger med i spillet.

Vi mødte herover en af landsbyens ældste kendte beboere, Børge Andersen, der døde i 1765 som 80 årig, altså født ca. 1685. Han var far til bl.a. Lars Børgesen, flere Birgitter og Birthe, der fik sin egen familie i Hesselbjerg. Sønnen fik også mange børn, der næsten ikke optræder i folketællingerne. I 1787 var alle Børge Andersens børnebørn enten døde eller ude at tjene.

Imellem folketællingerne 1787 og 1801 viser kirkebogen at i 1795 døde Lars Børgesen som 74 årig.

I 1801 findes vi en jordløs husmand og skomager Christen Larsen på 30 år boende sammen med sin kone Birthe Larsdatter (24 år) og mor, enken Kirsten Christensdatter (70 år).

Herefter viser kirkebogen at

• 1801 fødtes og 14.maj døbes Lars Christensen som søn af Christen Larsen og Birthe Larsdatter,
• 1804 fødtes og 18.nov. døbes Kirsten Christensdatter som datter af Christen Larsen og Birthe Larsdatter,
• 1808 fødtes og døbes Jens som søn af Kristian Larsen og Birthe Larsdatter,
• 1817 konfirmeres Lars Christensen,
• 1819 konfirmeres Kirsten Christensdatter, hvis dåbsdato angives som 18. november 1804.

Ved folketællingen 1834 er den ældste søn Lars flyttet, mens de to yngre børn stadig er hjemme.

Kirkebogen viser at

• 1839 blev Kirsten Christensdatter (34 år) gift med Hans Rasmussen (36 år) fra Vejby den 25.januar,
• 1839 blev deres dødfødte dreng begravet den 23.december.

I 1840 er den yngste søn Jens flyttet hjemmefra og svigersønnen, hjulmand Hans Rasmussen, flyttet ind:

I 1845 er husstanden forøget med datterens 3-årige søn Lars Hansen.

Hele familien fra før folketællingernes start til 1850 ser således ud:

Hjulmanden Hans Rasmussen forsørgede i de næste årtier kone, børn og svigermoderen Birthe Larsdatter. Men i 1870 bor de alene og betegnes som fattiglemmer.

I 1880 er manden død og sønnen Chresten flyttet hjem til moderen i kommunens fattighus, der lå på hjørnet af Hesselbjergvej og Bakkebjergvej, som vist på kortet over landsbyen i indledningen.

Hverken mor eller søn er fundet i Hesselbjerg senere.

4.2 Tingmandens familie

I folketællingen 1787 nævnes en husstand med manden Jørgen Pedersen, der har været gift før, konen Bodil Hansdatter og deres 3 små piger, Margrete, Karen og Johanne:

Jørgen Pedersen var husmand og tingmand. En tingmand eller stokkemand var en af de personer, der på sognets vegne fulgte herredtingets retshandlinger fra tingets bænke (stokke) og skulle orientere om disse hjemme i sognet.

I kirkebogen finder vi at

• den 5.maj 1761 blev Jørgen Pedersen og Margrete Olesdatter fra Bakkebjerg trolovet,
• 1764 fødtes Jørgen Pedersens søn Ole,
• 1766 fødtes og døde hans datter Maren,
• 1767 fødtes Jørgen Pedersens søn Ole, så den første Ole må være død,
• 1770 døde Jørgen Persens hustru og dødfødte datter,

• 1771 blev Jørgen Pedersen og Bodil Hansdatter gift, han ca. 35 år, hun ca. 23 gammel,
• 1772 fødtes og døde deres søn Hans,
• 1774 fødtes deres datter Inger,
• 1778 fødtes datteren Margrethe, men hun døde samme år (moderen nævnes ved dødsfaldet),
• 1779 fødtes en datter, der døbes den 24.maj og også fik navnet Margrethe,
• 1782 blev Karen Jørgensdatter født,
• 1785 fødtes Johanne Jørgensdatter.

Ved folketællingen 1787 finder vi ikke Inger, der da må være ca.13 år, så hun er nok ude at tjene.

Derefter viser kirkebogen at

• 1789 fødtes sønnen Peder Jørgensen og døbtes den 13.april,
• 1795 konfirmeredes Margrethe,
• 1797 konfirmeredes Karen,
• 1800 konfirmeredes Johanne.

Ved folketællingen 1801 ses hverken Margrethe (ca. 21 år), Karen (19 år) eller Johanne (16 år) hjemme, men den ældste datter Inger (27 år) er kommet hjem til forældrene og deres eneste søn Peder på 13 år.

Kirkebogen viser at

• 1803 døde Inger som 29-årig,
  - 1804 konfirmeredes Peder,
• 1810 døde husmand og tingmand Jørgen Pedersen på 74 år,
• 1818 døde den 69-årige enken Bodil Hansdatter den 18.januar,
• 1818 blev Karen Jørgensdatter gift den 10.marts med Lars Nielsen,
• 1820 blev Karen Jørgensdatter som enke gift den 25.jan. med Johannes Pedersen.
• 1821 den 29.maj døde den nygifte Karen Jørgensdatter på 37 år.

Hvor er Margrethe Jørgensdatter, Johanne Jørgensdatter og Peder Jørgensen ?

• Margrethe Jørgensdatter er i folketællingen 1834 enke, væver og 55 år i Alme, og det underbygges i folketællingen 1845 hvor hun som 66-årig enke lever af håndarbejde i Alme og hvor fødestedet angives til Blidstrup sogn.
• Johanne Jørgensdatter er i 1834 enke, væver og 50 år i Alme og bor 10 år senere i Esbønderup Skovhuse som 60 årig aftægtskone.
• Navnet Peder Jørgensen med den rigtige alder har 5 muligheder i 1834, men ingen i 1845, så sporet slutter her.

Den lille families slægtstræ omfatter kun to generationer:

4.3 Unge Peder Olsens familie

Ved folketællingen 1787 finder vi et ældre ægtepar uden børn. Manden Peder Olsen var husmand, daglejer og 61 år, altså født ca. 1726. Konen Kirsten Ipsdatter på 59 år må være født ca.1728 og kan godt være søster til den 61-årige Peder Ipsen på Rørmosegård, så de har nok boet til leje på og arbejdet for dem på Rørmosegård.

Da jeg første gang stødte på Peder Olsen og hans børn myldrede de nærmest frem, indtil jeg indså at der var opstået rod på grund af at gårdmanden på Damgård (matrikel 2) også hed Peder Olsen. Efterhånden fik jeg nogenlunde styr på hvilke der var børn til husmand “Unge” Peder Olsen og Kirsten Ipsdatter. Se afsnit 2.2. Konklusionen er at husmandens børn i hvert fald omfatter disse 10 børn.

Her ses Ole, unge Peder Olsens søn fra Hesselb, der blev konfirmeret 1775:

Tvillingerne Peder og Jeppe blev kun henholdsvis 6 timer og 4 dage gamle:

Og her har vi tvillingesøstrene Birthe og Marens dåb i 1770:

og deres død/begravelse 9 uger senere:

Ved folketællingen i 1787 sad det ældre ægtepar alene tilbage. Begge tvillingepar var døde som helt små, og sandsynligvis var de 2 første børn, Ole og Birthe, også døde inden deres søskende med samme navn blev født, men det kan godt være at alle de andre var ude at tjene. De genfindes i hvert fald heller ikke i folketællingen 1801.

4.4 Ingemanns familie

I folketællingen 1787 optræder en lille familie, som ikke findes i de efterfølgende tællinger. Den består af Hans Ingemandsen med kone og deres sønnesøn. Hvor er den lilles forældre?

Familien er vist som familie 13 på folketællingens originale side 2.

Kirkebogen viser at

• Hans er født i 1738 som søn af Ingemand Ibsen,
• Ingemand Ibsen fik sønnen Jørgen i 1741,
• en unavngiven søn af Ingemand Ibsen på 3 år døde,
• i 1758 konfirmeredes Jørgen Ingemansen,
• i 1759 døde Jørgen Ingemansen på 18 år og hans fader Ingemann Ibsen på 54 år,
• i 1760 fødtes Jens som Hans Ingemansens søn.

Herefter er der en pause i registreringerne. Kan Hans Ingemansen være rejst ud af sognet?

Han optræder i folketællingen 1787 som 58 årig, altså født 1728. Er det en anden Hans end ham der er født i 1738?

Konen Gunhild Jensdatter er 12 år ældre end manden. I 1787 er hun 70 år, altså født 1717.

Sønnesønnen Peder Jensen på 5 år (født 1782) kan godt være søn af den Jens der er født i 1760.

Kirkebogen viser derefter at

• Gundil Jensdatter døde i 1791 som 70 årig, altså født 1721.
• Hans Ingemandsen døde i 1798 som 67 årig, altså født 1731.

Kender de ikke deres egen alder eller fødselsår ? - kan degnen ikke regne ? - eller kan jeg ikke læse degnens kragetæer?

Går vi tilbage i tiden viser kirkebogen at Hans Ingemandsen far hed Ingemand Ibsen, der også var fader til Jørgen, der fødtes 1741, konfirmeredes 1758 og døde 1759. De beregnede årstal viser dog igen stor usikkerhed, så måske er der tale om forskellige sønner uden at jeg har fundet andre døde end en søn, der døde som 3-årig i 1742, hvilket jo ikke løser gåden. Faderen Ingemand Ibsen døde som 54-årig i 1759, altså født i 1705. Han var måske bror til den noget yngre Peder Ibsen, der er nævnt som husbond på matrikel 4 i 1787, og Kirsten Ibsdatter, der var gift med Peder Olsen den Unge.

Det lille og lidt usikre slægtstræ :

4.5 Første tilflytterfamilie

En lille familie dukker første gang op i folketællingerne i 1801. Vi finder dog det første spor af den i kirkebogen 1798, hvor Ane (Anna) blev født og døbt og forældrene angives som Lars Knudsen og Karen Pedersdatter.

Lars Knudsen kan godt være den Lars Knudsen, der i folketællingen 1787 er 20 år og tjenestekarl i Mønge.

I 1801 fik de sønnen Knud, men da det skete efter datoen for folketællingen er kun datteren nævnt i den.

Kirkebogen viser at Knud Larsen blev konfirmeret i 1816, hvorefter der er et spring frem til 1832, hvor Ane blev født og døbt som datter af Knud Larsen og Kirsten Pedersdatter. Knud er altså blevet gift. Det er jo sket i Kirstens hjem og sogn, og i folketællingen 1845 står at hun kommer fra Søborg.

Vi mangler også oplysninger i kirkebogen om deres meget ældre datter Ane Margrethe, som de har fået som meget unge. Imellem de to søstre kan der sagtens være flere døde børn, men det fremgår heller ikke af kirkebogen. Man kunne fristes til at tro at det unge ægtepar har boet et andet sted i en årrække.

Knud Larsens forældre fra folketællingen 1801, Lars Knudsen og Karen Pedersdatter, bor sammen med de unge og deres børn i folketællingen 1834.

Kirkebogen viser at en søn blev født og døbt Peder i 1834. En anden søn Hans fødtes og døde i 1838.

I 1840 er den ældste datter Ane Margrethe sikkert ude at tjene:

I 1842 døde bedstefaderen Lars Knudsen, 76 år gammel.

I 1844 døde både datteren Ane på 12 år og sønnen Peder som 9-årig.

I Folketællingen 1845 ses at parret har taget plejesønnen Anders Nielsen på 10 år til sig. Han er fra Vejby. Kirkebogen viser at han blev konfirmeret i 1849. Kan det være Ane Margrethes søn, som hun i givet fald skulle have fået som 17-18-årig omkring 1835?

Enken Karen, husfaderens moder, kaldes her Gundersdatter, men tidligere Pedersdatter. Det kan være en skrive- eller læsefejl, men da hun døde som 83-årig i 1847 kaldes hun Karen Gundersdatter i kirkebogen. Aldersangivelserne er også usikre.

I folketællingen 1850 optræder kun ægteparret Knud Larsen og Kirsten Gundersdatter. I 1860 er der ingen spor.

Slægtstræet for den 15. familie:

4.6 Anden tilflytterfamilie

En anden lille familie dukker op i folketællingen 1834:

Her ses familien i den originale folketælling 1834:

Ægteparret Lars Pedersen og Birgitte Clausdatter nævnes i kirkebogen, da datteren Peternille blev døbt i 1830. Og igen da hun døde i 1832. En ny Peternille blev født i 1834 og genfindes som Pernille i folketællingen 1834. Der ser vi at de også havde 3 ældre børn, Claus, Jørgen og Dorthe på 13, 10 og 7 år, som blev konfirmeret i henholdsvis 1836, 1838 og 1841.

I 1840 er Claus og Jørgen flyttet hjemmefra:

I 1842 blev Birgitte Clausdatter gift med Jørgen Pedersen i Blistrup. Hun omtales som Lars Pedersens enke. Lars var altså død omkring 1841.

Vi finder den nye familie i Græsted i 1845. Her står at Birgitte er født i København, mens Jørgen Pedersen, Claus Larsen og Peternille Larsdatter er født i Blistrup sogn. - Er Jørgen Pedersen bror til Lars Pedersen og dermed børnenes onkel?

Slægtstræ:

4.7 Almisselemmer

I folketællingen 1787 finder vi et ældre ægtepar, der begge er gift 2.gang og nu forsørges af sognet. De boede enten i huset på kirkens jord midt i landsbyen eller i fattighuset i vest-enden af landsbygaden. Ole Pedersen er født ca. 1719, Sisse Simonsdatter ca. 1717.

Kirkebogen viser at de blev gift i 1770 og at hun kommer fra Kolsbæk.
Oles 1.vielse er nok den, der nævnes i 1749 mellem Oluf Pedersen og Kirsten Pedersdatter. Ole døde som 71-årig enkemand i 1796, så Sidse er død tidligere.
Oles fødselsår kan efter hans alder ved dødsfaldet beregnes til ca. 1725, men igen er usikkerheden stor.

I folketællingen 1787 optræder der også et ældre og enlig almisselem, enken Anne Larsdatter på 70 år.

Jeg har måske fundet hende i kirkebogen 1740, hvor en Ane Larsdatter den 2. december blev trolovet med Jens Olufsøn og viet den 29/1 1741. Underskrevet af HNS, der står forklaret som Hans Nielsen.

Hvor var hun da hun døde? Havde hun ingen familie i landsbyen? Hendes navne, Anne og Lars, hører til de almindelige i landsbyen, så de giver ikke antydning om hendes tilhørsforhold.

5. Afsluttende betragtninger

5.1 Husmændenes bierhverv

Husmændene og deres familier passede deres jord, hvis de havde fået lidt af lands byens overdrev ved udskiftningen, og måtte ellers leve af at være daglejere for gårdmændene samt supplere med bijob. De gamle og syge måtte som Ole, Sidse og Anne i afsnittet herover leve som almisselemmer af sognets fattighjælp.

Husmændene med jord havde nogle få husdyr, der kunne passe sig selv på byens dårligste jord (som fårene på Bakkebjergs husmandslod nedenfor) og give lidt mad og lidt uld, men normalt ikke heste, så til agerbruget måtte de grave selv eller låne et par heste på en af gårdene, når disse ikke selv skulle bruge dem. Men så kunne de jo netop være daglejer der, hvor de så kendte hestene.

Hoveriarbejde indgik i 1700-tallet i pligterne for både gårdmænd og husmænd. I kronens amter betød det kørsel af byggematerialer til slotte, men også arbejdet med at standse sandflugten ved at sætte og vedligeholde risgærder og plante træer hørte med til arbejdet. Stavnsbåndets ophævelse trådte først i kraft for alle i år 1800.

I folketællingerne nævnes flere gange husmændenes bierhverv som “huusmand, daglejer” eller “(huusmand) skomager”. I Hesselbjerg i 1787 nævnes kun to skomagere og tingmanden. Havde man brug for en smed eller en skrædder måtte man til Kolsbæk eller Udsholt som de nærmeste. Der var også en træskomand i Udsholt.

I 1850 nævnes en hjulmand og to skomagere i Hesselbjerg. Der blev virkelig slidt mange sko og træsko i Hesselbjerg, der jo ligger ret langt fra skolen i Unnerup og kirken i Blistrup, og heller ikke havde en lokal høker. Det havde hverken Hesselbjerg, Bakkebjerg eller Rågeleje beboere nok til.

Kvinderne har selv måttet spinde, væve og sy, men det nævnes ikke som erhverv i Hesselbjerg, men andre steder, så det har kun været til husstandenes eget behov.

5.2 Gårdenes tjenestefolk

Jeg har ikke undersøgt tjenestefolkene nærmere, kun lavet lidt statistik for de 6 folketællinger 1787-1850. Gårdene har generelt kun et par unge tjenestefolk på hver af de 4 gårde. De ialt 40 tjenestefolk fordeler sig ligeligt på køn, og deres alder svinger fra 15 til 28 år. Gennemsnitsalderen er 20,4 år , dog er drengene i gennemsnit 1 år ældre end pigerne.

Tjenestefolk blev typisk ansat for et halvt år ad gangen med skiftedag 1.maj og 1.november. Hvor de er født er det vist nærmest umuligt at få klarhed over, men for dem, hvis fødested fra 1845 og 1850 er angivet, er de 7 fra Blistrup sogn, 3 fra Vejby sogn og 3 fra Helsinge sogn. Kirkebøgernes til- og afgangslister registrerer kun hvilke sogne folk kommer fra og rejser til og mangler helt oplysninger om arbejdstedets stednavn (her Hesselbjerg), ligesom flytninger inden for sognet også mangler. Langt de fleste folk er unge der flytter enkeltvis. Disse lister er derfor ubrugelige til dette arbejde, bortset fra sognets egne unge menneskers turen ud og ind.

I tabellen herunder ser vi at 2 karle på 24 år er soldater ved folketællingen i 1801, hvor England stod i spidsen for modstanden mod Napoleon, og vi kom i klemme, da Nelson tvang os ud af et neutralitetsforbund med Sverige og Rusland efter slaget på Københavns Red i 1801. I 1807 vendte englænderne tilbage, bombede København og sejlede afsted med hele den danske flåde. Det tvang os i armene på Napoleon, så vi ved hans nederlag gik bankerot i 1813 og i 1814 tabte Norge, der var et sikkert monopolmarked for dårlig dansk korn. Dette var en af årsagerne til den dybe økonomiske krise i de næste årtier og dermed hullet i folketællingerne frem til 1834. Så Napoleon og Nelson er skyld i at jeg nu skriver dette.

Her ses tjenestefolk i Hesselbjerg som angivet i folketællingerne 1787-1850:

5.3 Børnedødelighed

Overalt i kirkebogen støder vi på dødfødte eller børn, der er døde som spæde. Set med nutidens øjne minder det om de fattigste udviklingslande i dag, idet mangel på mad og drikkevand samt dårlige hygiejniske forhold har præget livet.

På de fleste dødsfald står anført den dødes alder. Jeg har med sikkerhed tolket 201 dødsfald blandt bønderne i Hesselbjerg og opstillet denne statistik over deres alder ved dødsfaldet.

Det ringe antal i første halvdel af 1700-tallet viser at der må mangle en del, men fælles for alle tre perioder er at børnedødeligheden er meget stor. Slap de levende over de første 5 leveår havde bønderne store chancer for at blive omkring 70 år eller næsten lige så gamle som i nutiden. Selvom vi hører at flere kvinder døde i barselsseng er det et så begrænset antal, at det ikke slår igennem i statistikken. Men hvis hver kvinde fødte op mod 10 børn, så tæller børnenes dødsfald jo også mere end en moders død, hvis hver anden af alle børn døde som små.

Den gennemsnitlige levealder lå i perioden 1701-1750 på 36 år, men grundlaget er jo meget lille og usikkert. Den faldt i perioden 1751-1800, hvor børnedødeligheden er meget høj, til knap 31 år. I den sidste periode 1801-50 steg den igen til 36 år.

En medvirkende årsag til faldet i børnedødeligheden kan være det krav, der blev indført i 1810 om kokoppevaccination af alle, der ikke havde haft naturlige kopper, for at de kunne blive konfirmeret og gift. Vi finder derfor også anmærkninger i kirkebogens registreringer om vaccination eller “naturlige kopper” i 1800-tallet.

5.4 Navne

Som vi har set fulgte familierne den almindelige tradion at ære de døde ved at bruge de samme navne igen og igen. Traditionen var at opkalde den ældste dreng efter farfaderen, den næste efter morfaderen. Tilsvarende blev pigerne opkaldt først efter deres mormor og derpå efter farmoderen. Når et barn døde, blev det næste barn af samme køn opkaldt efter det og dermed efter bedsteforælderen. Hvis en ægtefælle døde og enke(mande)n derefter fik et barn, kunne dette blive opkaldt efter den afdøde. Det kan forekomme at 2 søskende har det samme fornavn, fordi bedsteforældre til begge sider har haft det samme fornavn. Hvis alle børnene var piger, måtte man danne pigenavne af bedstefædrenes navne, f.eks. Oline eller Martine. - Alt dette har jeg forsøgt at bruge for begge Peder Olsens mange børn.

Så er det lidt lettere med efternavnet. I 1700-tallet blev børnene ved dåben kun kaldt med fornavn. Efter 1814 tilføjedes faderens navn samt -sen eller -datter. Ved 1800-tallets slutning omtales flere piger i den ene kilde med -datter og i den næste kilde med -sen, kun nogle gange med mandens efternavn. Når mange hedder det samme, måtte man benytte sig af andre tilnavne eller øgenavne, som “Unge” for Peder Olsen, efter erhverv som Smed eller Skomar, eller efter fødegård eller -by.

Jeg har optalt hvilke fornavne der blev anvendt ved dåb i familierne i Hesselbjerg. I perioden 1700-1850 blev der døbt 120 piger og 121 drenge. De 5 almindeligste pigenavne var Ane/Anna/Anne, Maren, Kirsten, Karen og Margrete. Andre navne blev brugt højest 5 gange hver. De 5 almindeligste drengenavne var Lars, Hans, Peder, Jens og Niels.

Bag flere af tidens navne skjuler sig helgennavne, så navnene har rødder tilbage til den katolske tid, hvor bønderne ikke bare har hørt om dem, men også set nogle af dem som kalkmalerier, når de skulle komme hviledagen i hu i kirken om søndagen.

Maren/Marie og Ane/Anne/Anna er Jesu mor og mormor, mens Kristine/Kirstine /Kirsten henviser til Kristus og kristen. Karen henviser til Sankt Catharina, der led martyrdøden omkring år 300 i Alexandria og kendes fra klostret i Sinai ørkenen. Margrete var nok som i dag især populær via kongehuset, men stammer også fra en dansk helgeninde, den hellige Margrethe af Roskilde, der døde i 1177.

Blandt drengenavnene er Hans og Jens populære forkortelser for Johannes (Døberen), mens Peder er disciplen Simon Peter, den første pave. Niels er bisp Nicolaus, julemand, nisse og sømændenes skytshelgen, og endelig er Lars den meget populære Laurentius, der under kristenforfølgelserne i romertiden blev brændt på en rist, fordi han trodsede kejseren og ikke ville udlevere menighedens rigdom, troen.

Navnene går igen i kirkenavne over hele landet, især i byerne hvor man har brugt dem for at skelne mellem flere kirker. Blistrup kirke er indviet til Jomfru Maria.

Reformationen løsnede godt nok båndet til helgenerne, men ikke til forfædrene og deres navne, som er blevet genbrugt i mange generationer. Der kom ikke meget ny inspiration til bondebefolkningen, der var bundet til sognet eller hovgården af vornedsskabets og stavnsbåndets pligt til at passe fæstegårdene, yde hoveri og betale tiende. At kongerne her i Nordsjælland overtog klostrenes gårde gjorde ikke den store forskel, hvorimod den relative nærhed til de kongelige slotte kan have haft betydning for især tyske navne.

6. Kilder

Dette afsnit om Hesselbjerg er skrevet i 2015 som det første, inden jeg besluttede at gå videre ud i sognet og udvide mængden af kilder, som beskrevet i indledningen til sognet. De oprindelige kilder var -

Sognets 10 kirkebøger er læst og udklip kopieret fra Statens Arkiver på internet-adressen WWW4.SA.DK.

Matrikelkortet er kopieret fra “Historiske kort på nettet” på HKPN.GST.DK.

Folketællinger er læst og tolket dels fra Statens Arkiver, dels fra WWW.DanishFamilySearch.DK og fra DIS-Danmarks dvd’er med Kilde Indtastning Projektets datasæt.

Folketællinger i Blistrup sogn er registreret af

• Ilse Kirk (1787, KIP datasæt A1601),
• Morten Ingemann (1801, B3533 og 1845, B3535),
• Poul F.Andersen (1834, C7444),
• Elin Køhl Larsen (1880, C6979),
• unavngivne (1850, C6735) og (1890, C5790),
• mens jeg selv har tolket 1840, 1860 og 1870.

Holbo Herreds Årbøger.

Holbo Herreds Arkiv har ydet støtte og billedet af stenen med initialer NNS.

Ilse Kirks bog “Da enhver fik sit”. Om udstykningen i flere sogne i herredet.

Fotografierne er mine egne. - Desværre er der ingen af de omtalte personer.

Kort fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".